The Spirit

Konceptet bag ”Follow the White Rabbit” bygger på en fascination af filmen: ”Alice i Eventyrland”. Historien er centreret omkring den livsglade hovedperson Alice, som følger en kanin ind i et drømmeunivers. En parallel verden, hvor intet er som i virkelighedens verden. Kaninen, som Alice vælger at følge i fortællingen, bliver selve symbolet på det at jage sine drømme og erfare at rejsen dertil ofte udgør det reelle eventyr. Med ”Follow the White Rabbit”er det vores ambition at skabe en mini-festival, der hylder det at søge mod sine drømme og hengive sig til eventyret.


Alice fanger aldrig kaninen, men det lille dyr fungerer derimod som indgangsbilletten til lige præcis det, hun altid har drømt om – nemlig et mystisk og hemmeligt sted, hvor alt kan gå i opfyldelse. Det samme gælder for ”Follow the White Rabbit”. Hensigten er ikke at indfange den hvide kanin eller nå et endegyldigt mål for festivalen. Vi søger derimod at skabe nogle unikke rammer til et uforudsigeligt døgn i musikken og magiens tegn.


The univers of wonders

Hvert år stræber vi efter at gøre ”Follow the White Rabbit magisk, mystisk, unik og ikke mindst overraskende for både førstegangsdeltagere såvel som gengangere af festivalen. Arrangementet varer ét døgn. Musikken og det dekorative miljø vil derfor være under konstant forandring i takt med døgnets rytme.


Vi forsøger så vidt muligt at præsentere flere genrer til festerne. Både for at ramme en bred målgruppe og samtidig imødekomme de mange gæsters forskellige musiksmag. Desuden ligger det os meget på sinde at give plads til nye upcomming dj's.


Lokaliteten ændrer sig fra år til år, og hver sommer finder arrangementet sted på en ny men hemmelig location. For at finde frem til det magiske og mystiske sted i naturen, skal du følge den hvide kanin. Naturen byder på en ideel platform for ”Follow the White Rabbit”. Det grønne underlag og de høje trækroner tilfører netop lyden en helt særlig dybde og sætter altid sit eget unikke præg på det visuelle, som forandrer sig med dagslyset og nattens indtog. De naturige rammer byder desuden på masser af plads til at udfolde sig, både som eventmaker og som gæst.


Join the good vibes

”Follow the White Rabbit” sætter stor pris på sammenholdet tilfesterne . Arrangementet vil aldrig kunne lade sig gøre uden hjælp fra både frivilige og de deltagende gæster. Vi oplever hvert år, at alle er fantastisk gode til at respektere naturen og rydde op efter dem selv - og ikke mindst være med til at skabe en god stemning samt en hyggelig atmosfære. Dette håber vi også vil gøre sig gældende for år 2011.

bunny login Contact FTWR